MENU
Aula_close Layer 1

Det pædagogiske grundlag

I det offentlige rum opfattes det ofte som at det pædagogiske personale i et dagtilbud passer børn, at vi sørger for barnets basale sikkerhed, når mor og far er på arbejde.

Det gør vi også, men vi vil også mere end det.

Vores pædagogiske personale har en intention, en hensigt, de skal vise vej, de skal guide og de skal føre an. Kort sagt skal de ”ville noget” med børnene og ikke kun passe børn.

Nedenfor vil vi beskrive, hvorledes vi i Thorsager Børnehus arbejder med de enkelte elementer i den styrkede pædagogiske læringsplan (de blå elementer): Barnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhænge (overgange). 

Det pædagogiske grundlag

Barnesyn:

I Thorsager børnehus er barnesynet kendetegnet ved, at vi giver barnet plads, tid og ro, til at være barn. Vi lytter til, ser på og spørger ind til barnets behov. Det kommer til udtryk ved, at barnelivet har en værdi i sig selv, ingen børn udvikler sig ens og på samme tid. Derfor er vi bevidste om at give barnet lov til at være det unikke barn, det er. Vi møder det med positive forventninger med fokus på medbestemmelse.

Eksempel:

Et barn siger, at det er de voksne, der bestemmer i børnehaven. En voksen svarer: Vi som voksne bestemmer det udenom og børnene bestemmer (medbestemmelse) det indeni.

Dannelse og børneperspektiv:

I Thorsager Børnehus opfatter vi dannelse som det at komme til forståelse af sig selv og den verden, man som barn er en del af. Det handler om, at børnene skal indføres i et socialt, kulturelt og historisk fællesskab samtidig med, at de udvikler deres unikke individualitet. De skal således opøve evnen til at indgå̊ i en vekselvirkende dynamik mellem det sociale og det individuelle. Dannelse bliver i den forstand en indføring i sociale normer og værdier, hvor man udvikler evnen til at tage hensyn til andre.

I Thorsager Børnehus taler vi pænt og konstruktivt til hinanden. Børnene skal øve sig i at vente på tur og have øje for at hjælpe en kammerat i nød. Det pædagogiske personale har ansvaret for at være gode rollemodeller i forhold til at skabe en god stemning, hvor vi via venlig samtale, smil, øjenkontakt og nærhed sætter rammen for et stærkt fællesskab, hvor det er rart at være. Børnene skal med voksenstøtte hjælpes til at træde frem med deres unikke person. De skal støttes i at mærke sig selv og på konstruktiv vis kunne sige til og fra. Vi tror på, at denne evne er vigtig for børnenes integritet og samspil med andre.

I Thorsager Børnehus ser vi videre dannelse som barnets aktive forankring i kulturelle udtryksformer og traditioner. Det pædagogiske personale skal pege på fænomener i den verden, børnene er medborgere i og herigennem støtte børnene i at orientere sig, undres og komme til nye forståelser og indsigter. Denne tilegnelse og omgang med verden foregår igennem samtaler, sang, historier og tilbagevende traditioner, der dels forankrer børnene i deres nære livsverden og dels giver dem udsyn og handleevne i en global verden.

Dannelse handler i forlængelse heraf og om, at børnene oplever medbestemmelse og erfarer at være en del af demokratiske processer. Det pædagogiske personale skal lade børnene komme til orde og give dem en oplevelse af, at de har indflydelse på deres dagligdag og at deres mening er vigtig. Både i forhold til de fælles aktiviteter der finder sted i Børnehuset, men også̊ i f.eks. konfliktsituationer - her skal børnene have ret til at have en anden oplevelse af en given sag end den voksne. Vi tror på, at det styrker børnenes selvværd og tro på, at de er betydningsfulde individer med indflydelse på egne og andres forhold. Således skal det pædagogiske personale videre i et børneperspektiv følge børnenes initiativer og nysgerrighed. Det være sig i de planlagte aktiviteter og de spontane indfald, som børnene bliver optagede af i deres hverdag. F.eks. kan de voksne have en særlig tur-destination for øje, men denne skal kunne tilpasses, hvis der undervejs opstår interesse for at studere og fordybe sig i ting, som børnene finder på deres vej og bliver spontant optagede af.

Eksempler:

-en børnegruppe er på tur, et barn vil gå op ad en bakke. Første indskydelse var, det skal vi ikke, men hvorfor egentligt ikke? Og det endte med at hele flokken besteg bakken og navnet blev opkaldt efter barnet.
-til samling i vuggestuen, er det børnene der vælger sange, ved at trække en hæklet bamse op af en kuffert.
-børn kan føle sig presset til at sige godmorgen. Men med øjenkontakt eller et kram har de sagt det på deres egen måde. Ikke alle børn har lyst til at sige godmorgen, så vi vil ikke presse det ud af dem.

Legen:

I Thorsager børnehus er legen kendetegnet ved, at legen har værdi i sig selv og er en meningsfuld måde for børnene at udtrykke sig på. Det er i legen, de kan udfordre sig selv, tage en anden rolle. Legen er en naturlig drivkraft. Børn er tilstedet i verden via legen.
- at barnet kan udforske sine egne interesser og nysgerrigheder (selv tage initiativ). 
- at barnet kan iagttage (anden leg) sine omgivelser.
- at legen stimulerer sociale sammenhænge (robusthed).
- at barnet kan prøve sig selv af - udfordre sig selv. Både fysisk men i høj grad også̊ psykisk/socialt.
- at der er plads og tid til leg. Vi faciliterer leg og legerum.
- at vi tager udgangspunkt i børneperspektivet - i barnets interesser/initiativ. 
- at der er tilgængelige legesager og rum (dukker, sand, cykler, skovle osv.).
- at der er tilgængelig plads/tid (opdeling af børn og rum).
- at der er guidende og tilgængelige voksne, som er med til at hjælpe legen videre (deltagende på børnenes præmisser) men uden at styre den. Er med til at skabe en inkluderende leg.
- legen er en skabende proces.
- legen repræsentere det vigtigste for børnene.

Eksempel:

-nogle børn leger spøgelser og kommer meget støjende/råbende igennem fællesrummet. I stedet for at stoppe legen forslår en voksen, at de er stille, så de ikke vækker spøgelserne. Legen fortsætter, men det støjende blev fjernet fra legen.

Læring:

I Thorsager børnehus er læringen kendetegnet ved en bevidsthed om, at vi lærer hele livet i en kontinuerlig proces. Dette gælder for såvel barnet som det pædagogiske personale.  Vi er bevidste om, at barnet lærer igennem de erfaringer, barnet har med i verden. (Vi lærer både gennem fri leg, voksenstyrede aktiviteter og rutinesituationer)

Vi har fokus på, at læring trækker udvikling med sig og fokus på at følge barnets initiativer. Det betyder, at vi giver dem plads til at udforske og fordybe sig, afprøve, teste og lære af praksis. Desuden kan vi gå foran som rollemodeller, guider, og vise vejen, er rekvisitbringer både mentalt og praktisk, for at sikre at alle børn tilbydes mangfoldige og rige erfaringer med leg og andre aktiviteter.

Eksempler:

-Planlagt gåtur, endte med en fri løbetur ned af bakken, fordi vi læste børnenes initiativ.
- ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det tror jeg godt, jeg kan”, er et Citat af Pippi Langstrømpe, som vi forsøger at motivere børnene til at leve efter.
-Vi finder steder, hvor børnene syntes, det er sjovt.
-Vi er villige til at ændre planlagte aktiviteter, når børnene er optaget af noget andet.
-I børnehaven kan børnene langt hen af vejen selv vælge hvad de er interesseret i at lave. De voksne fungerer som igangsættere.
-Børnene hjælper med at rydde op og så bliver det pludselig til en leg.
-Læringen i rutinerne - toiletbesøg, hælde vand op, tage tøj på, vaske hænder, solcreme osv.

Børnefællesskaber:

Vi skal skabe gode rammer, hvor børnene kan lege i større og mindre grupper. Vi arbejder med gruppeidentiteten igennem "Fri for mobberi", snakker om følelser og samspil og minder hele tiden børnene om, hvem de er sammen med.

Børnene skal føle sig som en betydningsfuld del af gruppen. De skal opleve venskaber og at de har nogen at lege med. Det voksne personale skal sætte rammen for fællesskabet igennem den fysiske indretning og vores samlinger. Dette skal foregå̊ igennem det at have en tur-ven, under måltiderne, lege og aktiviteter - her kan vi arbejde med at skabe gode relationer børnene imellem og oparbejde en grundlæggende respekt og glæde hos børnene i samværet med hinanden. Vi skal skabe grobunden for det gode fællesskab igennem fælles oplevelser. Plads til forskelligheder.

Eksempler:

-til samling snakke om hvem mangler vi og hvem er her. Ligger måtter ud - også til dem, der ikke er der.
-I vuggestuen lærer vi børnene at sige undskyld, selvom de er for små til at forstå hvorfor. Så har de senere i livet et reference punkt at forholde sig til.
-Holdningen til når nogen kommer og vil være med i en leg har ændret sig fra “nej, uuuuud” til “jo lad os se, om ikke det kan lade sig gøre” at vi hjælper børnene til at se muligheder. Barnet, der kommer og vil være med, skal også mærke efter, om det virkelig er noget, det vil.

Pædagogisk læringsmiljø:

Som en del af vores tilgang til vores pædagogiske arbejde, følger børnenes initiativ, at se det enkelte barn, anerkende det enkelte barn ( ICDP)

Vi skaber med denne tilgang en bevidsthed om hvert barns værdi i alle sammenhænge og bliver således en essentiel del af det pædagogiske læringsmiljø.

At dagen er forudsigelig
-skaber en god kultur for fællesskabet
-skaber fundament for “Fri for mobberi”
-skaber miljø for “inklusionsbørn”

Giver sig til udtryk i en gennemtænkt hverdag, hvor alle elementer har lærings- og dannelsesværdi for det enkelte barn. Vi tager højde for den givne børnegruppe og justerer derefter som børnene udvikler sig igennem en etableret evalueringskultur. Forudsigelighed.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø, vi indsamler data, gennem videooptagelser, observationer og gennem børnesamtaler.

Vi holder møder, hvor vi fremlægger data for hinanden og reflekterer over dataene,

Vi overvejer om der skal ske ændringer i vores pædagogiske praksis, det gælder både på vores tilgang til børnene og den fysiske indretning.

Vi afprøver nye tiltag over en periode.

Vi evaluerer på de nye tiltag.

Eks: spisesituationen i børnehaven

Personalet (og det pædagogiske tilsyn) havde igennem længere tid oplevet, at der måske skulle gøres noget ved spisesituationen, derfor begyndte de at indsamle data, gennem videooptagelser, observationer og børnesamtaler.

Efter en debat omkring de indsamlede data, besluttede personalet at sprede børnene ud på et større areal, når de spiste Ældste gruppe spiser derfor i SFO-området nu. Det var fordi, der kunne godt være meget støj. En anden ting de bemærkede ved de indsamlede data var, at relationsarbejdet var lettere ved de runde borde end ved ”langbordene”, fordi personalet havde bedre visuelt kontakt til børnene, derfor blev” langbordene” til firkantet borde, hvor alle kan se alle ved bordet.

Forældresamarbejde:

Forældresamarbejdet skal være en integreret og vigtig del af det pædagogiske arbejde. Forældresamarbejdet skal skabe gensidig tillid både for personale og forældre, men også for barnet, der oplever denne tillid og tryghed. Således bliver relationen et konstruktivt samarbejde. Vi anerkender, at “Hjemmet er den mest centrale arena og har størst indflydelse på børnenes trivsel” (citat fra pinden læring). Vi er opmærksomme på, at forældre også har en stor betydning for hele børnegruppers trivsel. Hvad forældre siger om andre børn, forældre eller personaler har stor betydning for, hvordan barnet selv ser og agerer over for disse mennesker. 
Det er vigtigt, at forældrene oplever, at vi inviterer til en åben og ærlig kommunikation. Vi vil gerne møde forældre på forskellige måder, da alle forældre er forskellige

Eksempler:

-Sociale arrangementer - arbejdsdag, juleræset, forældre kaffe, bedsteforældredag osv.
-Forældresamtaler, forældremøder.
-Dagligdags Small talk er et vigtigt element - med måde og når tid er. På den måde lærer man forældrene lidt at kende og får dermed nemmere ved de svære samtaler.
-Tydelighed - Nogle gange bliver man nødt til at sige noget meget tydeligt, så vi er sikre på, de forstår det og undgår misforståelser. 

Børn i udsatte positioner:

Vi skal se de gode sider i alle børn. Rose dem for det de kan og anerkende dem for at være, dem de er. Støtte de udsatte børn i deres nærmeste udviklingszone. Vi skal hjælpe til selvregulering på konstruktiv vis og støtte dem ind i fællesskabet med de andre, gennem rutiner og meningsfulde aktiviteter, hvor de bliver en del af legen og de gode sjove oplevelser. Vi tolker udsathed på mange forskellige måder. At det at være et barn, der er i en udsat position, kan være et dynamisk begreb og skal forstås situationelt.

Eksempler:

-etablere mindre grupper hvor de kan opleve mestring og positivt samspil.
-Et barn mister en forældre eller oplever skilsmisse og kommer derfor i en udsat situation. Her er vi ekstra opmærksom på barnets behov i en periode.
-I ældste gruppe har de i perioder delt børnene op i mindre grupper til samling. Her er grupperne ikke lige store, da man kigger på børnene og deres forskellige behov.

Sammenhænge:

Sammenhænge handler om overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til tidlig SFO. Det er vigtigt at skabe gode overgange, så børnene føler sig trygge. Det er vigtigt at skabe tydelige overgange, så forældre føler sig trygge.

Overgang fra vuggestue til børnehave: 

Fri for mobberi: Arbejdet fortsætter over i børnehaven.
Vuggestuen holder afsluttende samtaler inden børnehavestart.
Vuggestuen kommer på besøg med kommende børnehavebørn i måneden op til start.
Børnehaven holder samtaler ca. 3 måneder efter start.

Overgang fra børnehave til tidlig SFO:
I Thorsager Børnehus følger en medarbejder fra ældste gruppe med i tidlig SFO/spirerne og arbejder tæt sammen med en SFO-pædagog, hvilket giver mulighed for en flydende overgang.
Fri for mobberi: Arbejdet fortsætter over i skolen.
Arbejder med "Klar til læring" for at ruste børnene til skolestart.
Samarbejder med børnehaveklasselederen, der kommer på besøg.
Arbejder med forventningsbaseret klasserumsledelse (piktogrammer omkring arbejdsformer som bruges i børnehaveklassen)

Rammen for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Se publikationsen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold.