​Nedenfor vil vi beskrive, hvorledes vi i Thorsager Børnehus arbejder med de enkelte elementer i den styrkede pædagogiske læringsplan (de blå elementer): Barnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhænge (overgange). 

 

​

Barnesyn

I Thorsager børnehus er barnesynet kendetegnet ved, at vi giver børnene plads, tid og ro, til at være børn. Vi lytter til, ser på og spørger ind til børnenes behov. Vi tror på at børnelivet har en værdi i sig selv, og ingen børn udvikler sig fuldstændig ens og på samme tid. Derfor er vi bevidste om at give det enkelte barn lov til at være det unikke barn, det er. Vi tror på, at børn i enhver situation gør det bedste de kan, og vi tilstræber altid at møde børnene med positive forventninger og med fokus på medbestemmelse.

Hverdagseksempler:

• Vi tilbyder alle børn nærhed ved øjenkontakt, kram og omsorg samt tilgængelige voksne, der er i børnehøjde. F.eks. er det ikke for alle børn lige let at sige godmorgen ved overgangen fra hjem til børnehus, hvilket vi som voksne er opmærksomme på – og med øjenkontakt eller et kram, kan der også siges godmorgen, så alle får en god start på dagen.
• Vi møder børnene ud fra deres præmisser og forudsætninger. Derfor er vi også opmærksomme på at acceptere den perifere deltagelse og guider og støtter ud fra barnets nærmeste udviklingszone.
• Vi er opmærksomme på at tilbyde alle børn deltagelsesmuligheder for at blive en del af fællesskabet.

 

Praksisfortællinger:

• Børnehavebørnene holder samling. Børn og voksne sætter sig i en rundkreds med god udsigt til hinanden. I dag har de voksne bestemt, at børnene skal være med til at digte en fantasihistorie om en trold med store fødder. Ét barn tøver, og sætter sig væk fra de andre på en legetøjskasse med blikket slået ned. Den voksne afventer barnet… lidt efter går den voksne stille og roligt over og inviterer barnet med ind i kredsen. Men barnet siger med korslagte arme: ”nej, jeg vil sidde her”. Den voksne sætter sig på hug, og siger: ”ok. Vil du gerne sidde lidt for dig selv?” barnet kigger med sammenbidt, nikkende mine op på den voksne, som siger: ”Det er helt fint, du kommer bare over til os, hvis du får lyst til at være med”. Lidt efter hopper barnet glad over på sin måtte, og kommer med sit bidrag til den fælles opdigtede historie.   
• Vuggestuebørnene er ude på legepladsen. Et nystartet barn har selv moslet sig op på den lille bakketop, og stavrer sig nu i sin polstrede flyverdragt over mod rutsjebanen. Den voksne har fulgt barnets ærinde, og byder sig til med en hjælpende hånd, idet barnet skal til at rutsje ned. Barnet kigger op på den voksnes hånd, hvorefter blikket møder den voksnes – ”mig vil selv”, siger barnet med strålende øjne. Den voksne gengælder smilet, og siger bekræftende: ”du vil selv rutsje ned”. Nede for enden af rutsjebanen mødes barn og voksen i en grinende omfavnelse ”Du rutsjede selv ned ad rutsjebanen!” – ”mere” jubler barnet, og begiver sig ud på en ny opstigning.

 

Dannelse og børneperspektiv

I Thorsager Børnehus opfatter vi dannelse som det at komme til forståelse af sig selv, og den verden man som barn er en del af. Det handler om, at børnene skal indføres i et socialt, kulturelt og historisk fællesskab, samtidig med at de udvikler deres unikke individualitet. De skal således opøve evnen til at indgå̊ i en vekselvirkende dynamik mellem det individuelle og sociale. Dannelse handler i den forstand om, at det enkelte barn formes som et selvstændigt individ, hvor man udvikler evnen til at mærke og udtrykke egne behov samtidig med at børnene lærer at tage hensyn til sine medmennesker i et forpligtende fællesskab. Børnene skal videre i et dannelsesperspektiv hjælpes til at træde frem med deres unikke person. De skal støttes i at mærke sig selv og på konstruktiv vis kunne sige til og fra. Vi tror på at denne evne er vigtig for børnenes integritet og samspil med andre.

I Thorsager Børnehus ser vi yderligere dannelse som et udtryk for at børnene aktivt forankres i kulturelle udtryksformer og traditioner. Det pædagogiske personale skal pege på fænomener i den verden børnene er medborgere i og herigennem støtte børnene i at orientere sig, undres og komme til nye forståelser og indsigter samt opleve glæden og trygheden i gentagelsen. Dannelse handler i forlængelse heraf også om at tage et børneperspektiv. Børnene skal opleve medbestemmelse og erfare at være en del af demokratiske processer. Vi tror på, at det styrker børnenes selvværd og tro på, at de er betydningsfulde individer med indflydelse på egne og andres forhold. Således skal det pædagogiske personale videre i et børneperspektiv følge børnenes initiativer og nysgerrigheder. Det være sig i de planlagte aktiviteter og de spontane indfald som børnene bliver optagede af i deres hverdag. Det pædagogiske personale skal lade børnene komme til orde og give dem en oplevelse af, at de har indflydelse på deres dagligdag, og at deres mening er vigtig. Både i forhold til de fælles aktiviteter der finder sted i Børnehuset, men også i f.eks. konfliktsituationer - her skal børnene have ret til at have deres egen oplevelse af en given sag.

 

Hverdagseksempler:

• Det pædagogiske personale er rollemodeller og vi tager ansvar for at skabe en god stemning, hvor vi via venlig samtale, smil, øjenkontakt og nærhed sætter rammen for et stærkt fællesskab, hvor det er rart at være. Dvs. at vi taler pænt og konstruktivt til hinanden.
• Vi har hvert år faste traditioner med at deltage i sangens dag, skraldeindsamling, venskabsklasser osv. Børnene lærer herved, at de er en del af et større lokalfællesskab hvor vi hjælper og støtter hinanden og hvor børnenes mening har betydning og deres indsats gør en forskel.
• Vi ser og lytter til børnene og er opmærksomme på, hvad de er optagede af. Ligeledes hjælper vi børnene med at sætte ord på deres oplevelser og følger deres spor.
• Vi synger sange om stort og småt, lytter til musik – lige fra” åh abe” til klassisk musik, spiller guitar og laver musik med rasleæg, samtaler om det der optager børnene, undres over det mystiske, fortæller historier og eventyr, holder traditionerne i hævd fra fødselsdag til jul og fastelavn, og begraver den ”døde kanin” vi finder på vores vej.  
• Vi øver i at vente på tur, og tilstræber at alle børn skal ses og høres for det individ de er.

 

Praksisfortællinger:

• Der er tur-dag i børnehaven. De voksne har planlagt en tur ud for at plukke hyldebær, som børnene skal være med til at lave saft af. På vejen får et barn øje på en bakke, som barnet meget gerne vil gå op på. Første indskydelse hos de voksne er, at det skal vi ikke i dag… men hvorfor egentligt ikke...? Det ender med at hele flokken bestiger bakken og ruller, hopper og løber ned ad den med glade, jublende stemmer. Før gruppen går derfra, bliver bakken opkaldt efter barnet som fik øje på den.
• I vuggestuen har vi morgensamling, hvor hvert barn skiftes til at trække en hæklet bamse op af en kuffert. Et barn trækker trolde-bamsen, men vil hellere synge om bilen, som sidekammeraten har trukket. Selvom børnene allerede har sunget om bilen én gang, får barnet lov til at have indflydelse og medbestemmelse. De voksne følger barnets initiativ, og synger barnets yndlingssang om bilen selvom barnet har trukket en anden bamse. Barnet kigger rundt på de andre børn, der opmærksomt kigger på barnet. Barnet smiler stort og griner, mens alle synger med på bilsangen igen. Dette giver barnet en følelse af medbestemmelse og af at blive set og hørt. Desuden er det god træning i at vente på tur.

 

 

Legen

I Thorsager børnehus er legen kendetegnet ved, at legen har værdi i sig selv, og er en meningsfuld måde for børnene at udtrykke sig på. Legen har en naturlig drivkraft, og børnene udtrykker sig i verden via legen, som bevæger sig hid og did på egne præmisser. I legen kan barnet udforske og udtrykke sin fantasi, sine interesser og nysgerrigheder og selv tage initiativet. Børnene kan endvidere iagttage hinandens lege og blive inspirerede af hinanden. Legen stimulerer, og styrker de sociale bånd børnene imellem, og er derved årsag til at venskaber kan opstå. Børnene kan i legen prøve sig selv af og påtage sig en anden rolle - udfordre sig selv - både fysisk, men i høj grad også̊ psykisk/socialt. Vi tror på, at legen er en skabende, kreativ udtryksform, som er vigtig for børnenes selvforståelse og udvikling af identitet – derfor skal alle børn hjælpes til at være i leg. 

Hverdagseksempler:

• Vi tilstræber, at der er tilgængelige og guidende voksne, som er med til at støtte op om børnenes lege, og som kan give plads til børnenes begyndelser. Dette ved at lege med når det giver mening.
• Vi strukturerer og etablerer legeområder. F.eks. faciliterer vi legerum både ude og inde og sørger for at der er tilgængelige legesager (dukker, sand, cykler, skovle osv.)
• Vi kerer os om spirende venskaber og støtter op om nye legerelationer. F.eks. kan nye relationer blomstre, når vi hjælper børnene til at ”få øje på” hinanden – f.eks. i en leg hvor vi hjælper med at lave plads til én til – måske kan lillebror have en tvilling?

 

Praksiseksempler:

 

• Det er en varm dag på børnehavens legeplads. Nogle børn fylder vand i en spand, og går over til en lille forhøjning, som de hælder vandet nedad. En voksen sidder i nærheden, og tager del i børnenes glæde over vandets nedadløbende bevægelse – ”det ligner et helt vandfald!”. ”Jaaaa” råber børnene – ”vi laver et vandfald!”. Børnene fylder- og hælder mange spande med vand, så der for foden af vandfaldet til sidst er dannet en lille sø. Nu bevæger legen sig over i at tage fodbad og hoppe hvinende rundt i den lille sø. I mellemtiden er flere børn kommet til. De henter mere vand, så vandfald og sø bliver til en lille flod, der løber ud på den asfalterede plads. Snart er store dele af pladsen dækket med vand. Yderligere nogle børn kommer til på deres mooncars og cykler – ”er det en bilvask?”, spørger de.  ”jaaa, det er en bil- og cykelvask… skal I vaskes?” Snart summer hele børneflokken rundt imellem hinanden, imens der soppes, danses og vaskes.

 

• To af vuggestuens børn har længe været fordybet i en sandkasseleg, men nu er de blevet uenige om, hvem der skal have den lille røde skovl. Der er højlydt frustration. Den voksne kommer til – trøster - og sørger for at begge børn får hjælp til at være i deres ked-af-det-hed… Lidt efter fortsætter legen– børnene samarbejder, nu med hjælp fra den voksne, om at lave sandkager som vendes ud og ligger til skue på det lille legebord. Den voksne finder en ekstra gul skovl – og nu skiftes børnene, med den voksnes hjælp, til at bruge henholdsvis den lille røde- og gule skovl.

 

 

 

Læring

I Thorsager børnehus ser vi læring som et fænomen, der byder sig til her og nu samt også som noget, der foregår og tilegnes i en kontinuerlig proces. Dette gælder for såvel børnene som det pædagogiske personale. Vi er bevidste om at børn lærer igennem de erfaringer de har med verden - børnene lærer både igennem leg, voksenstyrede aktiviteter og rutinesituationer. Vi har fokus på at læring trækker udvikling med sig, og vi er opmærksomme på at følge børnenes initiativer. Det betyder, at vi giver børnene plads til at udforske og fordybe sig, afprøve, teste - og vi følger og støtter som voksne børnenes gradvise fremskridt mod mere kunnen og viden. I den proces kan vi også gå foran som rollemodeller, der guider og viser vejen, og bringer rekvisitter - både håndgribelige og mentale for at sikre at alle børn tilbydes lærerige erfaringer igennem leg og andre aktiviteter.

Hverdagseksempler:

 

• De daglige rutinesituationer indeholder et stort læringspotentiale i både vuggestue og børnehave- vi støtter således børnene i at: pottetræne og gå på toilet, hælde vand op i en kop, tage tøj på og af, vaske hænder, hjælpe til med solcreme-smøring og håndtere madkasse og drikkedunk, tørre borde af og feje gulvet.
• ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det tror jeg godt jeg kan”, er et citat af Pippi Langstrømpe, som vi forsøger at motivere børnene til at leve efter.
• Når vi er på tur, gør vi ophold på steder, hvor børnene synes det er sjovt at lege.
• Vi læser bøger, og taler om deres indhold, vi leger med sproget igennem rim, remser og med afsæt i den sproglige udforskning af de ting og fænomener, der omgiver os.
• Børnene kan selv være med til at bestemme, hvad de gerne vil lave. De voksne fungerer som igangsættere og støtter op om at udvikle videre på børnenes begyndelser. På den måde opstår der projekter og lege hvor børnene bl.a. snitter, maler, saver, hamrer, binder, sigter, hopper, kaster, føler og tænker. 
• Vi er opmærksomme på børnenes selvinitierede lege og er yderst fokuserede på hvornår vi skal bidrage eller trække os, så legen fortsætter på børnenes præmisser og initiativ.

Praksisfortællinger:

• Et barn har lige taget skridtet fra livet i vuggestuen til nu at gå i børnehave. Barnet er gået om på den store mooncar-bane, som barnet er fortrolig med i kraft af tidligere besøg fra sin vuggestue-tid. Barnet går hen til en mooncar – sætter sig op på sædet, og forsøger at træde pedalerne rundt uden held. Barnet kæmper lidt med pedalerne selv. Den voksne kommer over og prøver at opmuntre og guide. Men det lykkes ikke. Fødderne glider af pedalerne, og barnet hopper af, og kigger på køretøjet – barnet er blevet bevidst om, at der er noget det ikke kan – endnu en læringsproces er sat i gang...
  Dagen efter sætter barnet sig igen op på den samme monncar – igen oplever barnet at fødderne glider af pedalerne. Men barnets krop og hoved husker denne fornemmelse og følelse fra i går, og barnet prøver endnu engang at træde – men denne gang hårdere og med bedre fornemmelse for pedalernes rotation – med det resultat at mooncaren sætter i bevægelse. Barnet kigger stolt op, og træder så sig selv yderligere nogle meter frem.
• I vuggestuen er det blevet tid til den daglige morgensamling. Børnene sidder, som et forsøg, på pletter på gulvet på den ene stue. Der synges en bamse sang, børnene vælger efterfølgende sange og så sluttes der af med en ”farvel-sang”. En dag beslutter de voksne sig for at indsætte “hoved, skulder, knæ og tå” efter børnenes valg af sange. Dette kræver at børnene skal op og stå på deres plet. Første dag, forstår ingen af børnene meningen. Enten bliver de siddende, eller også rejser de sig og går væk for at lege. De voksne viser derefter børnene sangen. Allerede dagen efter står et par stykker af børnene op, og en enkelt forsøger sig med fagter. Den tredje dag er endnu et barn kommet med. Børnene lærer at sangen er blevet en del af rutinen. Her er sket en læringsproces igennem en rutinesituation.

 

Børnefælleskaber

Vi vil lave gode rammer, hvor børnene kan lege i større og mindre grupper og føle glæde ved at være sammen. Det enkelte barn skal føle sig som en betydningsfuld del af gruppen. De skal opleve venskaber, og at de har nogen at lege med. De voksne skal sætte rammen for fællesskabet igennem den fysiske indretning samt via det at have en venlig og konstruktiv omgangstone, som de bruger til at støtte op om børnenes leg med. Arbejdet med at skabe gode relationer børnene imellem handler om at børnene udvikler og oplever en grundlæggende respekt i samværet med hinanden, og at børnene herunder lærer at udvise hensyn for hinandens grænser. Vi skal videre skabe grobunden for det gode fællesskab igennem fælles oplevelser og en gennemgående vægtlægning af, at der skal være plads til hinandens forskelligheder.

Hverdagseksempler:

• Alle børn er forskellige og unikke og denne forskellighed hilser vi velkommen ved f.eks. at hjælpe børnene med at italesætte, hvis noget er anderledes end det plejer. Til samling glædes vi f.eks. over dem som er her, og sender også en tanke til børn, der er fraværende. Vi lægger således måtter ud til alle gruppens børn.
• Hele Børnehuset arbejder med ”fri for mobberi” materialet – vi snakker om følelser og det gode samspil igennem arbejdet med grundtemaerne - tolerance, respekt, omsorg og mod.
• Vi arbejder med børnenes holdning til at være konstruktive når et eller flere børn kommer og vil være med i en leg, der er i gang. Vi støtter børnene i at se muligheder i at udvide en given leg eller som minimum at værne om sin leg på en ordentlig måde. Man kan godt sige fra, og vi vil som voksne i nogle tilfælde støtte op om, at en god leg kan fortsætte uforstyrret, men ingen børn skal føle sig udenfor og stå alene tilbage - og tit kan det være en berigelse at udbygge og give plads til andre.
• Børnefællesskabet og børnenes relationer udvikles i samvær, lege og aktiviteter hvor børnene skal samarbejde, tage hensyn og udvikle samhørighed. F.eks. styrkes børnefællesskabet i vuggestuebørnenes ”tak for maden sang”, hvor det fælles måltid og tiden med hinanden værdsættes.
• I børnehaven er måltiderne en arena som kan styrke fællesskabet i kraft af hyggestunden, der ligger op til at være i ro og at samtale med og lytte til hinanden. Børnefællesskabet stimuleres videre i aktiviteter som boldspil, hvor børnene øver sig i at spille bolden til hinanden for at komme ned til modstanderens mål, fangelegen ”alle mine kyllinger”, hvor rævene skal prøve at fange kyllingerne på en ikke for voldsom måde.
• igennem det at have en tur-ven, som man passer på og går på opdagelse ud i verden sammen med og under turen op til hønsegården, hvor børnene hjælper hinanden med at fodre hønsene og at samle æg ind som alle i Børnehuset kan få glæde af.

 

Praksisfortællinger:

- I børnehaven har nogle børn fundet en lille springer... En voksen hjælper børnene med at etablere et bosted for frøen… eller er det en tudse, som er fanget i det våde græs... Flere børn kommer til, og den voksne samler fælles opmærksomhed hos børnene omkring, hvordan de kender forskel på en frø og en tudse. Snart er alle børnene i fællesskab fuldt optagede af at bygge et midlertidigt bo i en murerbalje for deres nye paddeven. ”Kom” siger et barn, ”Vi går ud og finder nogle venner til vores frø-ven!” Alle børn løber forventningsfulde over mod det høje våde græs ved hegnet.

 

• I vuggestuen sættes en voksenstyret aktivitet i gang, hvor børnene skal prøve at lave juice ud af æbler, der ligger gemt rundt omkring på stuen. Børnene hjælpes ad med at finde æblerne og viser stolt til både voksne og de andre børn når de har fundet et. Da alle æbler er samlet sammen, skal de sætte sig ved bordet. Et barn kan ikke finde en ledig stol og kravler derfor op og sætter sig ved siden af et andet barn på samme stol. Barnet på stolen rykker lidt og laver plads. Alle 8 børn sidder nu spændt og venter på hvad der skal ske. Et barn ad gangen får de lov at vælge et æble, komme det i juicemaskinen og få et glas æblejuice. Det er svært at vente på tur, da det hele er meget spændende og alle gerne vil smage. De voksne siger at det lyder lidt som en flyvemaskine og flere børn gentager “flyvemaskine” hver gang maskinen tændes. De voksne begynder at tælle til tre, når et æble er kommet i før der tændes. Flere børn tæller med så godt de kan, og alle griner da maskinen igen bliver startet. Alle børn er ivrigt med i fællesskabet omkring et fælles tredje - “juicemaskinen” og ingen børn forlader deres plads.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø kommer i Thorsager Børnehus til udtryk ved, at vi har en gennemtænkt hverdag, hvor alle elementer har lærings- og dannelsesværdi for det enkelte barn som hele børnegruppen. Vi tager højde for og justerer vores dagligdag og de fysiske/strukturelle/æstetiske rammer efter den givne børnegruppes behov og interesser. Vi evaluerer derfor vores pædagogiske praksis, og stiler efter at skabe forudsigelighed i børnenes hverdag, som kan danne grundlag for børnenes trivsel og mod på at kaste sig ud i nye udfordringer. Det pædagogiske læringsmiljø bliver herfra en konstant vekselvirkning mellem vokseninitierede aktiviteter, børnenes nysgerrige og iderige påfund samt det relationelle samspil børn og voksne imellem.    
Som et vigtigt element i den konstante kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø er personalet uddannet i ICDP-programmet (International, Childhood, Development Programme), som er et program der har til hensigt at fremme børns psykiske og følelsesmæssige udvikling. ICDP har ressourceorienterede samspil mellem omsorgsperson og barn som omdrejningspunkt.  Det handler om at skabe grobund for at de voksne ser og anerkender det enkelte barn samt indstiller sig på og følger børnenes initiativ og meningsforståelse, og laver grænsesætning med fokus på positive alternativer og planlægning.
 Vi styrker med ICDP tilgangen (som alt personale skal uddannes i) vores bevidsthed om at have øje på børnenes ressourcer i alle sammenhænge, og tilgangen bliver således en essentiel del af det samlede pædagogiske læringsmiljø i Thorsager Børnehus.

 

Hverdagseksempler:

• Vi lader børnene hjælpe til i så mange dagligdagsrutiner som muligt, så de føler sig set, hørt og som en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
• Vi opfordrer børnene til at hjælpe med at rydde op, og pludselig, kan det der ikke er sjovt måske alligevel udvikle sig til en god og lærerig leg og et spændende læringsmiljø.
• Vi er bevidste om at være rollemodeller, der viser vejen og inddrager børnene. F.eks. får børnene lov til at hjælpe med rullebord, uddeling af kopper, oprydning osv.
• Vi positionerer os, så vi er til stede i børnehøjde, hvad enten det er til hjælp, trøst eller som legefacilitator.
• Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø. Vi indsamler data gennem videooptagelser, observationer og gennem børnesamtaler. Vi holder møder, hvor vi fremlægger data for hinanden, og analyserer og reflekterer over den genererede viden. Vi overvejer, om der skal ske ændringer i vores pædagogiske praksis på baggrund af nyerhvervede erkendelser, det gælder både i vores tilgang til børnene samt i tilfælde der omhandler det strukturelle plan – f.eks. i forhold til den fysiske indretning. Vi afprøver nye tiltag over en periode, hvorefter disse evalueres.

 

Praksisfortællinger:

• I børnehaven havde personalet (og det pædagogiske tilsyn) igennem længere tid oplevet, at der kunne gøres noget ved spisesituationen, som for ofte fremstod urolig og lettere kaotisk. Derfor påbegyndte indsamlingen af datamateriale - videooptagelser, observationer og børnesamtaler. På baggrund af vores nyerhvervede indsigter besluttede personalet at sprede børn og voksne ud på et større areal, når vi spiser. Det medførte at ældste gruppe fik adgang til SFO-området, hvilket skabte mere luft og bedre plads til alle. En anden ting der fremtrådte i bearbejdningen af den generede viden var, at relations-arbejdet – kommunikationen og samspillet med børnene var lettere ved de runde borde end ved ”langbordene”. Fordi personalet havde bedre kontakt med børnene ved de mindre borde.  Derfor blev” langbordene” til små firkantede borde, hvor alle kan se alle. Således kunne der opstå hyggelige fællesskaber, hvor maden kan indtages. Pludselig kunne man som forbipasserende lytte med på udsagn om alt fra glæden ved at pakke dagens spegepølsemad ud – til systematiske funderinger over hvad der sker, når vi dør.   
• Hver dag når vuggestuebørnene skal ind fra garderoben, skal de have vasket hænder inden de går ind på stuen. Vi oplevede denne situation som meget kaotisk. Vi snakkede om hvad der gik galt i denne situation. Den ene stue indførte derfor “køkultur” foran håndvasken, med en stribe tape på gulvet. I køen står børnene med deres hænder og masserer den foranstående på skuldrene, inden det er ens tur. Den anden stue lavede pletter på gulvet som børnene kunne sidde på og derved holde en lille minisamling. Efterfølgende evaluerede vi på dette og fandt ud af det faktisk virkede. Nu havde vi fået skabt en kultur, hvor en rutinesituation var blevet til et hyggeligt læringsmiljø, frem for noget der bare skulle overstås.

 

Forældresamarbejde:

Forældresamarbejdet er en integreret og vigtig del af det pædagogiske arbejde. Forældresamarbejdet skal skabe gensidig tillid både for personale og forældre, men også for barnet, der nyder godt af de voksnes tillid og tryghed ved hinanden. I Thorsager børnehus mener vi, at Hjemmet er den mest centrale scene, og har størst indflydelse på børnenes trivsel, og vi tilstræber derfor åbenhed overfor at lære- den enkelte forælder og dennes værdier at kende. Der lægges op til et samarbejde om, at det enkelte barn får de bedst mulige betingelser for at trives. Vi tror også på, at forældre har en stor betydning for hele børnegruppers trivsel. Som forælder har man et ansvar for at være positiv rollemodel, og måden hvorpå der tales om andre- børn, forældre og personalet, har stor betydning for, hvordan ens barn selv oplever sine medmennesker.
Det er afgørende at forældrene oplever, at vi inviterer til en åben og ærlig kommunikation. 
Vi vil gerne tage hensyn til, at også forældre er forskellige, og at de skal mødes derefter.

Hverdagseksempler:

• Den daglige snak er et vigtigt element – vi tilstræber den så godt vi kan, og der er altid mulighed for at komme og bede om en snak. Det er vigtigt, at der bygges en relation op imellem forældre og personale, og derigennem er det også nemmere at tage fat på de sværere samtaler.
• Under forældresamtaler og forældremøder præsenterer vi vores aktuelle arbejde med børnene, og søger at gå i fælles drøftelse og udveksling om at skabe de bedst mulige vilkår for børnene. 
• Tydelighed – vi finder det vigtigt at være tydelige i vores forældrekommunikation, så vi videst muligt undgår misforståelser.

 

Praksisfortællinger:

• I børnehaven er et barn efter at have opnået renlig begyndt at tisse i bukserne. Barnet tisser konsekvent flere gange om dagen i bukserne. Forældre og personale er i dialog om, hvordan situationen bedst håndteres. Det aftales at man både i hjemmet og børnehaven vil påminde barnet at gå på toilettet flere gange i løbet af dagen, og at de voksne generelt søger at skabe trygge, hyggelige rammer omkring toiletbesøgene jf. ro og god tid samt en positiv og løsningsorienteret indstilling omkring uheldene: ”pyt, vi får nogle tørre bukser på og prøver at mærke efter næste gang”. Men dette synes ikke at hjælpe og tisseuheldene og afbrydelserne de medfører, begynder at hæmme barnets ellers gode lege med de andre børn, som ofte forstyrres. Efter en yderligere snak med forældrene, der er åbenlyst frustrerede og afmægtige, foreslår det pædagogiske personale, at der tages kontakt til børneinkontinensklinikken, som har speciale i at hjælpe børn med ufrivillig vandladning. Dette bliver begyndelsen på, at barnet gradvis opnår kontrol over sin blære igen.
• I vuggestuen er et barn pludselig blevet trist, når det afleveres om morgenen. Barnet græder højt og længe selvom yndlingspædagogen gør alt i sin magt for at trøste barnet. Efter en kort snak med forældrene, finder forældre og personale ud af, at der har været en fejlkommunikation angående barnets trivsel. Forældrene er kommet til at udtrykke frustration over personalet, foran barnet. Personalet og forældrene tager derfor en snak om, at dette måske kan være grunden til barnets ked-af-det-hed, og at barnet herigennem måske er blevet usikker på at blive afleveret. Da misforståelsen er ude af verden, og forældrene igen snakker positivt om personalet derhjemme, er barnet igen glad og tryg ved aflevering.

 

 

Børn i udsatte positioner

Vi vil se de gode sider i alle børn. Vi roser børnene, for det de kan, og anerkender dem for at være dem de er. Vi støtter alle børn i deres nærmeste udviklingszone – det som børnene næsten kan selv eller sammen med en voksen eller andre jævnaldrende. Vi skal hjælpe til selvregulering på konstruktiv vis, og søge at støtte børnene ind i fællesskabet med de andre gennem rutiner og meningsfulde aktiviteter, hvor alle bliver en del af legen og de gode, sjove oplevelser.
Vi tolker udsathed som et dynamisk begreb, der ikke nødvendigvis kun har permanent karakter. Derimod kan udsathed forstås situationelt og relationelt – som noget der kan opstå for det enkelte barn i bestemte situationer og relationelle dynamikker. Med dette for øje kan vi løfte vores ansvar for hele tiden at have fornemmelse for det enkelte barns såvel som gruppens trivsel. 

Hverdagseksempler:

• Vi etablerer mindre legegrupper, hvor der arbejdes på at have gode oplevelser sammen – f.eks. ved en gåtur til bækken. På sådanne ture i smågrupper kan vi i endnu højere grad understøtte og styrke børnenes relationer og støtte det enkelte barn i at få mestringsoplevelser – f.eks. i glæden ved at soppe sammen i bækkens rislende vand.
• Vi arbejder meget med at skelne mellem selvfølelse og handling. Dette fordi nogle børn kan føle at de selv er forkerte og at ingen vil lege med dem. Vi gør derfor meget ud af at vise børnene at vi værdsætter og holder af dem og lærer dem, at: ’jeg er god nok som jeg er, men det kan være en given handling som ikke er i orden’.
• Børn kan komme i udsatte positioner, hvis de udsættes for store personlige omvæltninger eller tab. I sådanne situationer er vi ekstra opmærksomme på børnenes reaktioner og behov samt dialog med de nærmeste omsorgspersoner.

Praksisfortællinger:

• I børnehaven er en gruppe børn i gang med at vaske hænder sammen med en voksen. Pludselig begynder et barn at sprøjte vand på de andre børn. Den voksne siger til barnet: “Jeg vil gerne have at du stopper med at sprøjte med vand!” Barnet: “Nej jeg vil ej!” Den voksne: “Jo, jeg vil have at du stopper med at sprøjte med vand”. Barnet; “nej jeg stopper ikke, for jeg er rigtig dum. ”Den voksne; ” føler du, at du er dum?”  Barnet; tager hænderne væk fra vandet og kigger langsomt op med indadvendt mine og nikker. Den voksne; Jeg synes ikke du er dum. Men at gøre de andre våde er en dum ting… Synes du lige det var sjovt at drille lidt?” Barnet; får et smil i ansigtet og udbryder ”jaaa” ”Den voksne; ”det kan vi alle godt lige få lyst til nogle gange, det er bare rigtig træls at blive våd – ville du ikke også være træt af at blive våd på dit tøj, inden du skal spise?” Barnet; ”jo, jeg gider ikke sidde med våde bukser” Den voksne; ”nej, det er der nemlig ingen som vil. Men sig mig, vil du ikke med ud og vande blomsterne når vi har spist? – de vil gerne plaskes til” Barnet; slår ud med armene og siger med glad stemme: ”jaaaa - blomsterne vil gerne have våde bukser!” Alle børn og voksne griner og går i samlet flok hen til madpakkerne.
• I vuggestuen har et barn meget svært ved at sidde stille til samling. Dette skabte en del konflikter, da det forværrede barnets uro at blive irettesat og der kom en masse unødig negativ opmærksomhed på barnet. Efter at have filmet samlingen og analyseret materialet på et personalemøde, bliver personalet enige om, at lade barnet selv komme og gå næste gang der er samling. Til næste samling, italesatte personalet overfor de andre børn, at barnet gerne måtte komme og gå som det passede, netop pga. alt den uro i kroppen. Forklaringen fandt accept hos alle, og barnet kunne nu rejse sig fra samling og gå lidt rundt hvis barnet fik uro i kroppen. Nogle gange var barnet længe uden for samlingen, andre gange kom barnet hurtigt tilbage igen. Så småt begyndte barnet at komme hurtigere og hurtigere tilbage til samling, her fandt barnet ud af, at den voksne altid have et ledigt lår og en arm at putte sig ind under. Efter et stykke tid var barnet altid med til samling, med få undtagelser.

 

Sammenhænge:

I Thorsager Børnehus handler sammenhænge om børnenes skift fra vuggestue til børnehave og videre til tidlig SFO og børnehaveklasse. Det er vigtigt at skabe gode overgange, så børnene føler tryghed og mening i bevægelsen fra det som har været og over i det nye. Det er også vigtigt at forældrene er med i disse bevægelser for at give børnene de bedste forudsætninger.

Hverdagseksempler:

Vuggestue – Børnehave

• I tiden op til børnehavestart, kommer børnene på besøg sammen med vuggestuen i de kommende børnehaverammer, så der gradvist stiftes bekendtskab med de nye inde- og ude rum og børn og voksne.
• Vuggestuen holder afsluttende samtaler med forældrene, inden barnet skal videre i børnehave, så forældre ved hvilke områder de, i fællesskab med personalet, kan støtte deres børn i, inden de starter i børnehaven (feks selvhjulpenhed, at blive blefri etc.).
• Indføringen i ”fri for mobberi” temaerne fortsætter i børnehaven.
• Børnehaven holder samtaler ca. 3 måneder efter start.  

 

Børnehave – tidlig SFO ”spirerne”/børnehaveklasse

• I Thorsager Børnehus drager en af de voksne fra Ældste gruppe med i tidlig SFO ”spirerne”, og arbejder tæt sammen med en SFO-pædagog, så der laves en gradvis og sammenhængende overgang frem mod børnenes skolestart. ”Fri for mobberi” fokusset fortsætter over i tidlig SFO, hvor der også arbejdes med konceptet ”Klar til læring” for at ruste børnene bedst muligt til deres skolestart.
• De voksne etablerer et samarbejde med børnehaveklasselederen, og børnene præsenteres ligeledes for vedkommende samt stifter bekendtskab med nogle af de arbejdsformer, som de kommer til at møde i deres kommende skoletid.

Praksisfortællinger:

• Ældste gruppe har med spænding set frem til, at de skal starte i ”tidlig SFO” og nu er dagen kommet. Det er spændende med det nye, men også en omvæltning selvom børnene længe har været klar over, at der skulle ske et skifte. Pludselig er der nye voksne omkring dem, og samlingen holdes f.eks. på en trappebænk. Børnene har svært ved at sidde stille og holde opmærksomheden på at modtage en besked. Efter et par dage med uro omkring trappebænken foreslår den voksne, som er med fra børnehaven, om ikke det var en ide at lave en cirkel og holde samling på børnenes egne små måtter, som de er vant til fra børnehaven. De voksne bliver enige om, at det er en god ide at afprøve.
  Der viser sig straks en mærkbar effekt – børnene kan nu bedre følge med i det der foregår. Det var dejligt med en velkendt ting fra børnehaven som kunne komme med op i ”skolen”       
• I vuggestuen er det blevet tid til at komme på besøg i børnehaven. En voksen fra vuggestuen går derfor ud ad døren mod legepladsen, hvor yngste gruppe er godt i gang med at lege. Den voksne holder vuggestuebarnet i hånden. De er på vej ned mod sandkassen. Inden de når derhen, kommer et børnehavebarn løbende mod dem og råber: “HEJ!”. Vuggestuebarnet slipper straks den voksnes hånd og tager børnehavebarnets hånd og løber ud og leger med børnehavebarnet. Børnene kender hinanden fra deres tid i vuggestuen og har tilpas mange gange gået gennem børnehavens legeplads ned til vuggestuen, at både børnegruppe og legeplads er trygge legeområder.

 

 

 

 

 

 

 

Inddragelse af lokalsamfundet:

I Thorsager Børnehus finder vi det væsentligt, at børnene opnår et tilhørsforhold- samt kendskab til det omkringliggende samfund. Børnehaven og det lokale samfund er nemlig gensidigt forbundet og nyder godt af hinandens eksistens – således er børnenes tilstedeværelse med til at skabe det lokale samfundsmiljø - som ligeledes er med til at danne børnene og deres selvforståelse – ”vi er fra Thorsager!”

Hverdagseksempler:

• Vi besøger kirken, og kender præsten samt de øvrige medarbejdere – vi er til julegudstjeneste og sangens dag. Vi besøger også kirkerummet udenom de officielle arrangementer – her kan vi gå op i kirketårnet og kigge ud over byen eller gå på opdagelse på kirkegården, hvor vi lægger mærke til gravstenene, navne og taler om døden og livet – savnet til en afdød bedsteforælder og glæden ved at have nære relationer til andre.
• Vi bruger byens stisystemer, når vi går ture og lægger mærke til ændringer i landskabet f.eks. opførelsen af den nye Bruges, som vi også kan besøge. Vi hilser på og taler med de mennesker vi møder på vores ture, og nyder godt af byens legepladser. Vi genkender hvor vi selv eller en ven bor, og opnår tryghed og genkendelsens glæde, når vi kommer forbi steder, vi har været med mor og far.
• Vi går i skoven og besøger ”lille Arnold” – bygger huler og tager på safari. Vi leger ved bækken og går ned til dammen. Besøger Langagergård og ser på grise eller går til Odas- minde med grøntsager og køer, og følger bøndernes aktiviteter på markerne.     
• Vi besøger fjernvarmeværket, og bliver vist rundt af den rare mand.
• Vi går op på stadion – lister afsted i krattet og leger gemmeleg samt løber på boldbanerne der kan bruges til at lege og boltre sig på.

 

Praksisfortællinger:

• En gruppe børnehavebørn er på vej på tur – i dag skal gruppen ned og lege ved ”lille Arnold”. Solen skinner – det er en dejlig dag – mon svævebanen er klar dernede…? – børn og voksne glæder sig. Den lille flok står og venter på de sidste ude ved H.C. Andersen. Pludselig triller en varebil op ved indgangen. Et barn genkender Brugsens logo – de andre stemmer bekræftende i. Ud stiger Kurt – børnene vinker og kommer ved fælles ræsonnement frem til at: ”vi var nede i brugsen i sidste uge!” Kurt smiler og nikker bekræftende: ”det er nemlig rigtigt – og i dag kommer jeg op til jer med smør, mel og mælk”. Lidt efter drejer flokken ned ad vejen på vej mod ”lille Arnold”. Der vinkes til Kurt, da han lidt efter kører tilbage til Brugsen.
• I vuggestuen er de ældste børn gået på tur. Børnene taler ivrigt om alt det de ser på deres vej – robotplæneklippere, sjove buske, og der er der en kat – ”miaaaav” siger alle børnene, imens katten løber over vejen. ”Drøn trator” siger en af pigerne med store øjne – alle holder vejret da den grønne traktor kører forbi – der hilses på bondemanden, som vinker tilbage.
  Da flokken lidt senere går over broen trampes der, og alle lytter efter, om trolden er hjemme under broen...
  ”Mit hus” siger en af drengene pludselig - flokken passerer på hjemvejen drengens hus, og han viser stolt sin have frem for de andre børn og voksne.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

I Thorsager Børnehus sigter vi efter at skabe det gode børnemiljø ved løbende at tilpasse og kvalificere de fysiske, psykiske og æstetiske rammer. Dette fordrer en daglig ambition om at tilrettelægge vores pædagogiske praksis med lydhørhed- og øje for børnenes tilkendegivelser- og reaktioner på samspillet med omgivelserne. Det være sig børnenes indbyrdes samspil, relationerne til de voksne samt børnenes brug af- og væren i børnehavens rum inde såvel som ude.

Hverdagseksempler omhandlende det fysiske børnemiljø:

• Inde laver vi markerede eller afgrænsede lege-zoner og rum. På gulvtæpper kan der f.eks. leges konstruktionslege med duplo og magneter samt køres med biler. I de aflukkede kroge imødekommes børnenes behov for rolle- og fantasilege – der laves mad, handles i købmandsforretninger, leges far, mor og børn, og der foregår hulebygning og samles forråd. I de små pulte og sofaer kan børnene side selv eller med en voksen omkring bøger og puslespil. Ved bordene tegner vi, laver perleplader, armbånd, smykker, fingerstrikker, maler med vandfarver, leger med modellervoks samt klipper og klistrer – vi er kreative med øje for børnenes alder og interesser.
• Vi benytter os af klatrerum, tumlekasser og gymnastiksal, hvor vi kan være fysiske med høj puls – løber, hopper, danser, slå kolbøtter og leger sang- og regellege.  
• Vi rokerer møbler og remedier så indretningen passer til børnenes ytrede behov og interesser. Vi tænker videre i at lave små legegrupper, hvor støjniveauet sænkes og børnene i højere grad kan fordybe sig i kendte- og nyere legerelationer samt have god fælles opmærksomhed med de voksne. Dertil vægter vi det enkelte barns behov for at blive skærmet, og nyde en pause i sit eget selskab.
• På legepladsernes udearealer kan vi lege i skoven, krattet, træerne og de små bakker. Børnene får motoriske udfordringer ved at klatre, gå og balancere i ujævnt/kuperet terræn. Vi har små legekroge, hvor man kan fordybe sig få eller flere børn. Vi har større arealer, hvor vi kan løbe og lege vilde lege. Vi har små veje og baner, hvor børnene kan køre med forskellige køretøjer. Vi har legehuse og små pilehytter. Vi kan smage på naturen – ribs, hyldebær, stikkelsbær, brombær, solbær og æbler. Børnene holder af at grave i jordbunkerne og finde regnorme. Vi studerer biller og insekter i græsset. Børnene graver og leger i sandkasserne og udfordrer sig selv på gynger, balancebomme og klatrestativet. Børnene bruger blomster, pinde, græs og sten som legetøj – det styrker fantasien og kreativiteten.

 

Hverdagseksempler omhandlende det psykiske børnemiljø:

• Som voksne er vi bevidste om at være gode rollemodeller – vi tilstræber at have en god konstruktiv omgangstone, hvor vi hver dag gennem en venlig og anerkendende grundholdning prøver at lave et roligt, hyggeligt miljø, der ligger op til glad aktivitet og fordybelse. Vi guider børnene i rutinesituationer, og støtter dem i at kunne selv og få mestringsoplevelser.
• Vi er undersøgende på børnenes følelser. Vi hjælper dem med at forstå egne og hinandens hensigter – særligt i konfliktsituationer, hvor vi også søger at have en positiv grænsesætning og sammen planlægge i alternative handlemåder. Vi vil se og fremme det enestående lys i hvert enkelt barn.
• Vi har fokus på at skabe stærke, samhørige fællesskaber – alle børn skal trods individuelle forskelle og præferencer føle sig vellidte, accepterede og som en del af børnehavens liv og aktiviteter. Vi vil som voksne være trygge, troværdige karavaneførere, der viser en vej hvor hjælpsomhed og positivitet er reglen.

 

Hverdagseksempler omhandlende det æstetiske børnemiljø:

• Vi søger det æstetiske udtryk gennem udsmykning og dekorationer i rummene. Vi prøver sammen med børnene at lave hyggelige stimulerende rum – børnene er således selv med til at forme det æstetiske udtryk i kraft af deres kreationer, som efter ophængning kan beundres og give anledning til undersøgende samtale.
• Børnene mødes af og deltager i sang og musik. De oplever glæden ved at synge og spille. Indfølingen i- og fornemmelsen for musikkens væsen bringer liv, glæde og samhørighed.
• Vi hænger farverige plakater og plancher op som børnene kan undersøge, ”falde ind i” og glædes over.

 

I forhold til særligt det indretningsmæssige og æstetiske er vi i Børnehuset bevidste om, at der er plads til udvikling. Vi kan med fordel styrke udtryksfuldheden - skabe nye indretningsmæssige rum og former som i endnu højere grad stimulerer og inspirerer børnene.
Det er et område som vi i foråret 2021 vil tage yderligere fat på, og som vi herfra løbende vil prøve at kvalificere.                     

 

Praksisfortællinger:

• I børnehavens Yngste-gruppe er der 30 skønne børn. For at de voksne kan få mere tid til nærhed og samspil med det enkelte barn, er børnene inddelt i 3 mindre grupper. Grupperne sammensættes med henblik på at styrke legen og relationerne internet børnene imellem. Når tid og behov er, rystes posen, og der dannes nye grupper. Hver gruppe har et navn, så børnene har noget konkret at identificere sig med. På garderobedøren hænger piktogrammer med billeder af børnene og illustrationer af deres gruppenavne. Det er spændende at studere de forskellige billeder.
   I dag skal myrer-gruppen på tur, imens fuglene og ormene leger henholdsvis inde i børnehaven og ude på legepladsen.
  Myregruppen er stille og roligt kommet i overtøjet – der mosles med flyverdragter og huer, og de voksne guider og opmuntrer.
  Inde i børnehaven bygger regnormene med magneter, eller handler i butikken. Der er ro til at brede sig ud eller sætte sig med en ven i en legekrog. De voksne hjælper med at finde legesager frem, og understøtter at alle er i god leg.
  Myregruppen er nu blevet klar, og begiver sig ned mod lågen – hver med sin turmakker i hånden. Ude på legepladsen tumler frøerne på bakken – de stopper op i deres leg og ønsker god tur!
  Myrerne går videre forbi henholdsvis Mellem, som er i gang med at lege sanglege i skoven, og Ældste som tegner med kridt på mooncar-banen – der vinkes endnu engang og ønskes god tur til de stolte yngste medlemmer af børnehaven.     
• I vuggestuen er det blevet efterår – vejret er blevet køligere, og der skal mere og mere tøj på når turen går udenfor. Men i dag er det usædvanligt varmt. Derfor åbnes døren ud til altanen. Der findes scootere frem, og børnene er kommet i en let vindjakke og sko, og drøner nu frem og tilbage på den lange gang, der lægger op til høj fart!
  De yngste børn sidder endnu oppe ved bordet, og spiser formiddagsbolle. De sidder på hver deres stol med tilhørende portræt. Det er godt at have sin egen trygge stol at sidde på. Imens de spiser, peger de begejstret ud på de ældre børn, som hvinende fræser forbi vinduerne. De voksne bekræfter – ”jaaa, de kører stærkt på scooter!”
  På gulvet imellem kørslen på altanen og måltidet oppe ved bordet leger tre børn hule-leg med en af de voksne – det er sjovt at give hulen form og gemme sig – ”kukkebøøøøh!”    

 

 

Evaluering i Thorsager Børnehus

I Thorsager Børnehus arbejder vi på at styrke vores evalueringskultur. Vi tilstræber en fagligt selvkritisk og reflekteret tilgang til vores arbejde med børnene. Vi forholder os løbende til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø påvirker og spiller ind på det enkelte barn og hele børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi undersøger f.eks. det som vi har konkrete spørgsmål til, det som vi undrer os over, eller det som vi gerne vil ændre.    
For at opfylde vores formål med evalueringen dokumenterer vi de dele af vores læringsmiljø, som vi vil undersøge: fx samspillet ml børn og voksne i måltids- garderobe- og samlingssituationer eller fx børnenes brug af legepladsen.
Som dokumentationsværktøjer bruger vi:

• Observationer – registrering af f.eks. børns adfærd og handlinger i leg med henblik på at blive klogere på fx en børnegruppes venskaber og legeformer.  
• Praksisfortællinger – aktiv fortolkning af en situation hvor fortælleren ud over at registrere inddrager sin egen forståelse, og sætter denne i spil i forhold til de involveredes handlinger. Fortællingen kan indfange dynamikken i samspil og illustrere hvordan den ”situationelle pædagogiske handling ”, kan åbne for nye muligheder. Målet med fortællingen er at forstå, udvikle og formidle/dokumentere praksis.    
• Børneinterviews – en samtale med barnet, hvor der er ro og tid til at komme tættere på børns livsverden. Hvad tænker de, og hvordan oplever de deres liv – f.eks. i forhold til interesser, relationer og udfoldelsesmuligheder.     
• Billeder og videooptagelser- dokumentationsmetoder til f.eks. at delagtiggøre forældre i børnenes institutionsliv.  

Efter indsamling af data går vi sammen og analyserer og reflekterer over vores nye viden, og beskriver hvad vi vil gøre anderledes, og planlægger hvordan vi vil evaluere de nye tiltag.

I forhold til at have øje på det enkelte barns trivsel bruger vi TOPI-konceptet. TOPI er et tidligt opsporingsværktøj der systematisk sikrer, at vi vurderer alle børns trivsel. Dermed muliggøres en tidlig koordineret indsats, hvis et barn viser tegn på mistrivsel eller på anden måde har brug for ekstra opmærksomhed.
Under TOPI arbejdes der med handle- og ressourceprofiler, hvor især ”Smtte-modellen” (Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering) udgør et anvendeligt didaktisk værktøj, der kan hjælpe med at planlægge og udvikle indsatsen med et barn.